RAWBITE Orange Cacao dessertkage

Uimodståelig. Intens. Orange Cacao. Vores eftertragtede RAWBITE variant er simpelthen så lækker – og dens aromatiske smag passer perfekt til kageopskrifter som denne, som vi har fået lavet i samarbejde med Bagedyst-vinder Emil Obel. Gå i køkkenet og prøv selv!

 

Giver i alt 8 stk

 

Ingredienser:

RAWBITE bund:

1 økologisk appelsin

150 g mandler

6 RAWBITE Orange Cacao

50 g kokossukker (evt. normal sukker)

25 g kakao

1 nip salt

 

Chokolademousse med orange:

600 g silketofu

1 dl ahornsirup (evt. anden sirup)

Skal af 1 økologisk appelsin

Korn af 1/2 vaniljestang

1 spsk kakao

1 nip salt

400 g mørk chokolade, ca. 60% 

 

Pynt:

1/2 tsk gurkemeje

1 tsk vand

1 dl kokosmel

 

Udstyr:

Foodprocessor

Rektangulær kageform, ca. 24x16 cm

Kageplast (evt. bagepapir)

 

Fremgangsmåde:

RAWBITE bund:

1. Vask appelsinen grundigt og kom den i en gryde med rigeligt vand. Kog appelsinen over middel varme til den er mør – det tager ca. 1 time. Tag den derefter ud af vandet, lad den køle let af og fjern evt. kerner.

2. Varm ovnen op til 175 °C varmluft.

3. Blend imens mandlerne til mel i en foodprocessor.

4. Tilføj de resterende ingredienser, inklusiv appelsinen, til foodprocessoren og blend til dejen er ensartet.

5. Kom dejen ud på et stykke bagepapir på køkkenbordet, læg endnu et stykke bagepapir over dejen og rul den ud mellem papiret, til den måler ca. 26x18 cm og er ca. 1 cm tyk. Fjern herefter det øverste stykke bagepapir.

6. Løft papiret med dejen over på en bageplade og bag bunden i ovnen i 20 min. Lad den herefter køle af.

7. Placer en kageform på 24x16 cm over bunden og sæt kageplast langs indersiden af formen.

 

Chokolademousse med orange:

1. Hak chokoladen fint og smelt den over vandbad eller ved korte intervaller i mikroovnen. Lad den derefter køle af.

2. Dræn vandet fra tofuen og kom den i en foodprocessor sammen med alle ingredienser, undtagen chokoladen, og blend til massen får en cremet konsistens. 

3. Tilføj lidt ad gangen den smeltede chokoladen til cremen, mens mixeren endnu kører. Bland til moussen har en ensartet cremet konsistens.

4. Fordel moussen over bunden i formen og smør overfladen jævnt ud. Sæt kagen på køl til moussen har sat sig helt – minimum en time, men gerne natten over.

 

Pynt:

1. Bland gurkemeje og vand sammen og rør det i kokosmelet til den er helt gul – brug evt. hænderne.

2. Fordel kokosmelet over moussen i formen og tryk det let fast.

3. Befri derefter kagen fra formen og kageplasten, og skær den ud i rektangulære stykke på ca. 12x4 cm med en stor kniv.

 

Opbevar kagerne på køl indtil servering.

 

Velbekomme!

 

Den originale opskrift er kreeret af Emil Obel: @emil.obel

 

Find flere opskrifter med RAWBITE her.

 

 

Enjoy every Bite.