The BorderShop Edition 2018 (BSE2018)

Af Henrik Ortved (Rawbite Ambassadør) og Nikolaj Lehmann (Rawbite medstifter)

Det var egentlig mest ment som en joke, da vi første gang talte om et løb på en Halfbike fra Rødby en grænseby i Syddanmark til Lyngby nord for København - en tur på 161 km. En Halfbike er en stående cykel uden saddel, som oprindeligt er designet til bycruising, altså korte distancer (5 km) og med en gennemsnitshastighed på omkring 15 km/t. Så det virkede lidt som en skør idé, vi havde fået os. Men ligesom med humlebien, der ikke ved, at den ikke er i stand til at flyve, så vidste vi ikke, at det ikke ville kunne lade sig gøre at gennemføre 161 km på en halfbike, så vi besluttede os for at gøre det. Vi valgte en dag baseret på vejrudsigten. Eftersom man står op hele tiden, er vinden en afgørende faktor og skal helst være under 5 m/s.D. 27 juli kl. 05:00 tog vi toget og ankom til Rødby færge omkring kl. 07:30 på en smuk solskinsdag.

Efter at have klargjort cyklerne og taget et billede satte vi af omkring 07:50 

 

07:40 – startskuddet går til BSE2018 fra Rødby Færge på den sydlige del af Lolland.

Vindforholdene var ikke som forventet. Fra start af stod vi over for en 6-8 m/s vind, og da hele turen foregik i stort set samme retning (nordøst til nord), var der ikke meget håb forude…. Det var total ydmygelse. Vi talte ikke sammen den første time. Vi kørte bare mod vinden og vorestanker. Men hvis ydmygelsen omfavnes, vil den føre til ydmyghed. Når det går op for en, at der ikke er noget at gøre ved situationen, opstår der en sindsro og åbenhed. Så vi overgav os på en måde til oplevelsen og tog én by ad gangen. Det gjorde selvfølgelig ikke vinden mindre generende, men bare lettere at acceptere. En måde at håndtere en lang distance på er ved at dele den op. Vi vidste, at vi kunne klare 100 km, og vi skulle dermed “kun” klare de første 60 km, hvorefter vi ville nå frem til Vordingborg. Og så begyndte vi ellers langsomt vores tur henover Lolland, derefter Falster og til sidst over en 3,2 km lang bro med frygteligt asfalt til Vordingborg på lidt over 4 timer - ikke specielt hurtigt. Selvom vores præstation af det første stykke på 60 km. kostede meget mere energi, end vi havde regnet med på grund af vinden, var vi glade for at have nået over på den anden side af broen og nået Sjælland. Nu vidste vi, at det kunne lade sig gøre. Efter en snack i Vordingborg startede vi ud på en 55 km lang strækning til Køge. Denne strækning lå på en næsten lige vej, der gik nord/nordøst, og vi passerede ikke meget andet end marker og masser af små bakker, og strækningen lignede noget, der aldrig ville nå en ende. Med solen på det absolut højeste og en temperatur på + 30 grader kaldte vi denne strækning for “ødemarksvejen”. Mirakuløst som vi cyklede af “ødemarksvejen”, vendte vinden og begyndte at blæse mere fra øst/sydøst. Vi var ikke længere face to face med vinden hvilket hjalp meget, og det gav os et ganske fint flow med en gennemsnitshastighed på 20-25 km/t. Sammenlignet med den første del af turen føltes det virkelig, som om at vi gjorde fremskridt.

Ca. halvvejs på BSE2018 (80-90 km) begyndte det at blive hårdt. Selvom det er benene, der gør det meste af arbejdet, så er hele kroppen på arbejde på en halfbike. Det meste af kroppen bliver træt og begynder at gøre ondt. Især fødderne!Når man har stået på pedalerne i lang tid, føles det som om, at ens fødder brænder. Eftersom vi også svedte meget, besluttede vi os for at holde en kort pause hver 5 km for at få noget at drikke og for at give vores fødder hvile. Opdelingen på 5 km lange strækninger hjalp os meget, da det resulterede i at vores fokus kun var på de næste 5 km fremfor på, hvor langt der var tilbage af turen.Når kroppen er træt og gør ondt, og man skal fokusere på, hvor lang tid man skal kæmpe videre, er det ren lidelse. Istedet vil man ved at dele strækningerne op “kun” have ondt i 5 km adgangen, og det er det som gør hele forskellen. Vi nåede endelig til enden af “ødemarksvejen” og ramte Køge. Derfra var der 45 km tilbage af turen. Ben, arme, nakke og fødder gjorde alt sammen ondt på dette tidspunkt, men det føltes som, at det gik hurtigt fremad. Selvom de sidste 20 km var en anelse op af bakke, havde vi medvind hvilket bestemt var en hjælp. Derudover er tid relativt og helt sikkert endnu mere, når man er træt og har smerter. Før vi vidste af det, var vi hjemme.

Omkring kl.19 efter 11 timer, 10 minutter og 161 km, var BSE2018 overstået. Rygterne lyder på, at der er tale om en uofficiel verdensrekord ;)

 

18:45 - Byskiltet for destinationen Lyngby - mindre end 2 km. hjemmefra.

Now What’s Next?...